Om Bodegaen:

Bodegaen er en smugbodega kun til private arrangementer, som ligger  på første sal af spillestedet og natklubben RUST på Guldbergsgade 8.
Adgang til Bodegaen sker gennem RUSTs indgang. Derefter fortsætter man gennem billetkontrollen og garderoben. For enden af gangen er der en dør til højre, som leder til trappetårnet, og herfra fører trappen op til Bodegaen.

 

Ved siden af Bodegaen ligger Rusts rygerum, bordfodboldbord, samt toilet som deles med de øvrige gæster fra Rust.

 

Ved leje af Bodegaen har man også frit adgang til RUST Natklub der er åbent hver fredag og lørdag 23.00 – 04.00.

Åbent til private arrangementer
Når du lejer Bodegaen, har du baren for dig selv - hele aftenen. 

Drikkevarer

Drikkevarer købes i baren, hvor der er et stort udvalg af fremragende cocktails, sjusser, øl og vin til gode priser.

Lejepris
Standardlejen er 5.000 kr. fra 21.00 - 02.00 med mulighed for tilkøb af timer.

Tilkøb af timer

Tilkøb af timer koster 500 kr. pr. time, hvis man vil starte før 21.00 og 1.000 kr. pr. time efter 02.00.

Øvrig information

Oppyntning: Det er tilladt at pynte op, men det må ikke involvere brug af tape, klæbegummi, tegnestifter på tapeter eller på anden måde beskadige inventaret. Eventuelle beskadigelser vil blive afregnet for udbedring.

Brug af konfetti, creperuller og lignende er ikke tilladt.

Adgang til lokalet: Man har adgang til lokalet 30 minutter før ens booking starter, og sidste udskænkning i baren sker 30 minutter før bookingen slutter.

Mad: Det er tilladt at medbringe mad og/eller snacks. Vær opmærksom på, at vi ikke har et køkken, køleplads eller ovn til rådighed, så alt skal medbringes serveringsklart. 

Adgang til RUST og Støvlen: Da der er flere aktiviteter i samme hus, vil der være billettering for at sikre at der ikke kommer øvrige gæster ind til jeres arrangement. Der vil blive sendt et billetlink efter bekræftelse af booking, der skal deles med de deltagende gæster, som hver især skal hente en billet. 

Adgang sker ved fremvisning af billet ved indgangen til RUST. Billetten inkluderer gratis garderobe samt et armbånd, som giver adgang til både Bodegaen og Natklubben.

Musik: Der er et lydanlæg I Bodegaen, som nemt kan spille dansegulvet op.

Egen enhed kan tilsluttes med minijack stik eller vores tablet med Spotifyadgang kan anvendes.

Bookingbekræftelse og betaling: Arrangement er endeligt bekræftet og booket ved fuldt indbetalt leje. Betalingsoplysninger bliver tilsendt med bookingbekræftelsen.

Drikkevarer afregnes på aftenen. Bodegaen og Rust er kontantfrit, så der kan kun betales med kort i baren.

Safer Space: For at sikre et trygt og sikkert natteliv har RUST, herunder Støvlen, en Safer Space-politik, som alle forventes at følge, når de træder ind på RUST.

Vi har nultolerance overfor racisme, sexisme, homofobi, transfobi, vold og alle andre former for diskrimination – både fysisk og psykisk. Vi stræber efter et natteliv med lighed, mangfoldighed og gensidig respekt.
Gæster der er for berusede, kan blive nægtet adgang.

Læs mere her: https://rust.dk/safer-space

Adresse

RUST

Guldbergsgade 8

2200 København N